Drinks til festen? Det skal du huske

Hvis du gerne vil holde et brag af en fest, må der naturligvis ikke mangle noget. Derfor har vi her samlet en række ingredienser, som du absolut ikke må gå ned på, hvis du skal holde en fest med en masse lækre drinks.

En fest kan sagtens være sjov, selvom der ikke er drinks til gæsterne. Men selvom du godt kan nøjes med at servere sodavand, øl og vin, trækker du festen op på et helt andet niveau ved også at servere drinks.

Drinks til festen? Det skal du huske

Drinks til festen? Det skal du huske

Et stort udvalg

Først og fremmest er det vigtigt at sørge for, at dine gæster har et stort og lækkert udvalg af spiritus, sodavand og blandingsmuligheder til rådighed.

Det er en noget flad fornemmelse at se frem til at skulle nyde en lækker cocktail, for så at finde ud af at der kun står rom og cola på bordet, og så kan du ellers putte et sugerør i, hvis det skulle være. Det bliver i hvert fald kedeligt i længden.

Dine gæster har fortjent bedre. Derfor har vi herunder samlet en lille liste over det, der i hvert fald ikke må mangle på drinksbordet, hvis det skal være i orden.

  • Rom
  • Vodka
  • Gin
  • Whiskey
  • Tequila
  • Jägermeister
  • Kahlua
  • Malibu
  • Baileys
  • Tonic
  • Cola
  • Sprite
  • Fanta
  • Lemon
  • Juice
  • Kaffe
  • Citron
  • Lime

Tilbehøret er altafgørende

Når du skal købe ind til drinks, er det ikke kun de våde varer, du skal have på din indkøbsliste. Der hører sig også en masse tilbehør til, når du skal lave de bedste drinks til dine gæster.

Først og fremmest er det eksempelvis vigtigt, at der er isterninger. Og gerne masser af dem. Der er mange supermarkeder, der sælger kæmpe poser med netop isterninger, så de er ikke svære at få fat i.

Hvis du har mulighed for det, kan du alternativt også sætte en isterningmaskine op, som kan stå og producere isterninger i løbet af dagen.

Dernæst skal du have drinksglas. Hvis du ikke har sådanne glas derhjemme, kan du overveje at købe dem i plastik. Så ser de stadig pæne ud og har den rigtige form, men du slipper for at skulle betale en høj pris pr. glas. Og så gør det ikke noget, hvis de ryger på gulvet.

Sørg også for tilbehør som citron og lime. Eventuelt mynte, agurk, oliven, jordbær og appelsiner. Det giver en masse smag og hører sig til i mange af de klassiske drinks.

Sidst, men ikke mindst, skal der selvfølgelig også være en masse pynt, så de drinks, der bliver lavet, kan komme til at se festlige ud.

Det kan være pynt som sugerør, paraplyer eller stjernekastere, som er med til at sætte et ekstra præg på dine gæsters drinks.

Brug pynt som sugerør, paraplyer eller stjernekastere i dine drinks

Brug pynt som sugerør, paraplyer eller stjernekastere i dine drinks

Overvej at hyre en bartender

Selvom det kan være sjovt at stå og lave sine drinks selv, kan det være en god idé at overveje at hyre en bartender til festen.

Han kan hele tiden holde styr på, om der mangler noget, skal fyldes ny is op eller brygges mere kaffe til Irish Coffee.

Derudover har en bartender som regel meget mere erfaring med at lave lækre, flotte og ikke mindst velsmagende drinks, som gør hele oplevelsen langt mere speciel for både dig og dine gæster.

En bartender kan også guide dig i, hvad du skal købe ind til drinksbordet.

Det koster selvfølgelig lidt at hyre en bartender, men du kommer ikke til at fortryde det, hvis du først beslutter dig for at kaste penge efter en sådan. Dog må en bartender betegnes som en luksus, som er rigtig lækker at have, hvis man har råd. Det er dog ikke en nødvendighed og derfor ikke noget man bør tage et forbrugslån for at få råd til.

Der er også den mulighed, at bartenderen selv medbringer drikkelsen. Så betaler du blot for de drikkevarer, der bliver drukket, og du brænder ikke inde med et stort lager efter festen.

Men er dine gæster tørstige, kan det også hurtigt blive en dyrere fornøjelse i sidste ende, da det typisk vil være dyrere at købe drikkevarerne af bartenderen eller det firma, der lejer ham ud til festen, sammenlignet med at gå i supermarkedet og købe ind til det hele selv.

Vi håber i hvert fald, at du får den fedeste fest med de lækreste drinks. Uanset om du så vælger at hyre en bartender eller ej.